Lidt historik

Forårssæsonen 2018

Pinsesøndag den 20. maj gav vi koncert Haastival pinsesøndag. som altid var det rigtig hyggeligt.

Lørdag den 26. maj deltog vi i Faaborg Korfestival. Faaborg Gospel stod  i Mellemgade,  KL.  14.30 sang alle 7 kor i Faaborg Kirke. Det hele endte i et brag, hvor alle 4 kor sang 2 fællesnumre.

Onsdag den 30. maj  kunne I møde os ved Faaborg Røgericafé, hvor vi med stor succes sang en times tid. Der blev samtidig afholdt veterantræf, så der var meget at komme efter.

Efterårssæsonen 2017

Koncert i Rudkøbing fredag den 8. september 2017

Sikke en dejlig oplevelse vi havde i Rudkøbing. I forbindelse med Kulturdag, som blev afholdt i forbindelse med  at 500 år siden Martin Luther slog 95 teser op på porten til slotskirken i Wittenberg –en begivenhed der blev startskuddet til reformationen. Vi var hyret at Super Brugsen, som serverede kaffe og lagkage til flere hundrede mennesker. Vi sang i to gange 30 minutter, så vi havde en FEST.

Så er efterårssæsonen rigtig godt i gang. Vi startede sæsonen med at synge til en kunstafsløring i Håstrup lørdag den 12. august kl. 11.30.

Sæsonafslutning med julehygge 2016

Faaborg Gospel havde inviteret til åben øveaften onsdag den 7. december 2016.

Det blev en helt utrolig dejlig, hyggelig aften ? Vi i Faaborg Gospel kunne ikke ønske aftenen bedre. Glade, hyggelige gæster der var med til at gøre aftenen helt fantastisk.
Vi ses til forårssæsonen den 25. Januar

Faaborg Korfestival 2016

Faaborg Gospel deltog naturligvis i en vellykket Faaborg Korfestival.  Solen skinnede fra en skyfri himmel. Der var mange glade mennesker i byen. Og efterfølgende koncert i Faaborg Kirke gik over al forventning 🙂

Vi har fået ny korleder 🙂

Vores dejlige pianist, Kirstine Simon-Gaarde, er blevet vores nye korleder. Kirstine og koret klinger rigtig godt sammen, og vi glæder os rigtig meget til at fremtiden.

Lidt fra vores deltagelse i den engelske gudstjeneste – Afholdt af migrantpræsten Maria Truee – Faaborg Kirke den 16. december 2015

FAABORG GOSPEL – NU MED MAND!

Der er ikke noget der slår Faaborg Gospel ud.

Da vores fantastiske korleder Maja Kvist er fyldt op med arbejde som skoleleder, har hun valgt at kaste håndklædet i ringen.

Men hun forlader ikke pladsen uden at have fundet en værdig afløser, siger formand for bestyrelsen Inge Damgaard.

Vores nye korleder, Thomas Zabriskie, starter allerede onsdag den 11. november. Thomas er uddannet fra Rytmisk Konservatorium i Odense,

og han er meget rutineret som udøvende musiker med egne kompositioner samt standard rock/pop repertoire.

Thomas har før været korleder for gospelkor, hovedsageligt på efterskoler og højskoler, så det er ikke nyt land for ham.

Thomas arbejder som freelance-musikker i diverse bandsammenhænge og solooptræder til forskellige events.

Selvom vi vil savne Majas dejlige smittende humør og energiske udstråling, glæder vi os rigtig meget til at arbejde sammen med Thomas.

Gospel synges med hjertet, og humøret kommer altid i helt i vejret, efter øvning og koncerter.

Der er stadig plads til nye medlemmer, både mænd og kvinder. Alle er velkomne. Vi øver hver onsdag kl. 19.00 – 21.30 på Toftegårdsskolen.

Tjek vores hjemmeside: www.faaborggospel.dk eller kontakt formand Inge Damgaard.

Efterårssæsonen 2015

Faaborg Gospel havde en rigtig dejlig weekend på Avernakø den 3. og 4. oktober 2015. Koret tog færgen fra Faaborg  kl. 10.00, og stemningen var høj  helt fra starten. Vel ankommet til øen blev vores bagage afhentet af Gitte fra Avernakø Landhotel, så kunne vi ubesværet nyde naturen på gåturen ned til Gitte. Klokken 14.00 gav vi koncert i Avernakø kirke for et veloplagt publikum. Det var rigtig dejligt at synge i den smukke, lille kirke, og vi fik stor ros efter koncerten. Gitte havde dækket kaffebord, og serverede lækker hjemmebagt kringle og en skøn æblekage. Der var desværre nogle af vores kormedlemmer, der blev nødt til at tage færgen hjem. De gik glip af en fantastisk sjov aften og nat med mavekramper af grin, hukommelses gymnastik, da vi sang gamle sange fra sangbøger, brille deling, og skøn mad i det bedste selskab. Tak til menighedsrådet og til Gitte for en dejlig oplevelse på den smukke ø.

Høstmarkedet i Faaborg: 22. august havde Ugeavisen Faaborg hyret os til at give en times koncert. Sikke en opbakning vi fik fra alle dem der stoppede op og hørte os.

Faaborg Gospel sang ved bryllup: 15. august havde brudgommen bedt os om at komme og synge som supplement til hans tale til bruden. Vores optræden var en stor overraskelse for både bruden og gæsterne. Det blev en fantastisk og glad oplevelse. Bagefter sendte brudeparret dette til os:

Hej Inge og resten af Faaborg Gospel 🙂
Mange mange tak for jeres optræden i går. Det var bare SÅ godt… Det var meget smukt og rørende. I var med til at gøre dagen helt unik.
Endnu en gang, mange mange tak…
Kærlig hilsen Brudeparret

Forårssæson 2015:

Faaborg Korfestival den 30. maj 2015: Vi deltog naturligvis i den årlig tilbagevendende begivende i Faaborg. Det er fantastisk at Faaborg kan samle hel 7 kor. Vi sang i gårde og stræder, og sluttede af med en stor koncert i Faaborg kirke. Faaborgs 7 kor sang i gader og stræder.  Vi startedekl. 10.00 på Torvet, hvor Borgmester Christian Thygesen bød velkommen. Herefter sang korene fællesnummeret “Morgensang af Elverskud”. Indtil kl. 13.00 kunne du høre dejlig sang i gaderne. Vi sluttede af i Faaborg Kirke kl. 15.00, hvor vi igen sang fællesnummeret “Morgensang af Elverskud”. Samtlige 7 kor sang herefter ca. 10 minutter af eget repertoire. Det hele sluttede af med fællesnummeret “Jeronimus Sang” af Carl Nielsen.

Flash mop 30. marts og 25. april 2015 . Vi fik et job, som vi øvede rigtig meget på. Vi skulle lave en Flash mop, som et reklameindslag for socialdemokraten Jan Johansen. Det var rigtig sjovt.

2014:

Sæsonen var præget af korleder skift.

Diernæs Kirke: Onsdag den 4. december 2013 deltog vi  i Julekoncert. Menigheden så ud til at nyde vores Gospelsange.

Torsdag den 5. december 2013 kl. 19.30 – Julekoncert på Psykiatrisk Botilbud. Blev desværre aflyst p.g.a. stormen “Bodil”

V. Hæsinge forsamlingshus. Søndag den 8. december 2013 : Vi sang naturligvis Jule-Gospel-Sange, men også andre sange fra vores repertoire. På trods af af der ikke var mange tilhørere, var det en rigtig god koncert, hvor publikum var med os hele vejen igennem.

Vi havde en helt fantastisk fest i Helios Teater, hvor vores 10 års Jubilæum blev fejret med et brag af en koncert

Vi er helt “høje” efter en succesfuld koncert, og kan næsten ikke falde ned igen. Vores solister gjorde det rigtig godt, og publikum var med os. Vores dirigent Anette Lynghøj gav os masser af energi, og vores musikere bakkede os op hele vejen igennem. TAK alleammen <3

Familiedagen på Holstenshuus lørdag den 2. juni 2013.

Det blev en rigtig dejlig dag hvor Faaborg Gospel gav koncert hele to gange på dagen, første gang kl. 11.00, anden gang kl. 12.30. 🙂

Hele Byens Bryllup og genåbning af Klokketårnet

Vi sang på  Torvet i Faaborg lørdag den 4. maj 2013 kl. 12.00. Faaborg Gospel var med til at fejre “Hele Byens Bryllup” hvor Therese og Jesper blev gift samt genåbning af “Faaborgs Vartegn” det ny renoverede Klokketårn. En rigtig hyggelig dag med et oplagt gospel kor i strålende solskin.

Generalforsamlingen den 6. marts 2013

Tak for den store deltagelse ved vores årlige generalforsamling, som var præget af en positiv og interesseret stemning. Referatet bliver lagt under “Medlemsside” når det er skrevet. Det samme gælder formandens beretning

Lidt fra arrangementet i Krarup kirke den 6. december 2012
Tusind tusind til Mogens Keinicke og præst Ole Buhl for et kanon arrangement i Krarup kirke og forsamlingshus den 6. december 2012.
Først deltog vi i en musikgudstjeneste med præst Ole Buhl. Ole Buhl er en medlevende, humoristisk person, og hans prædiken var meget malende og gav stof til eftertanke. Meget kort var hovedlinien i prædiken ROSEN, som oprindelig var hvid og som symboliserer renhed. Rosen fik sin røde farve af Jesus blod ved korsfæstelsen.
Vi er meget stolte over at vi fik lov til at synge “Velsignelsen” sammen med Ole Buhl. Det gav både os og tilhørerne et “sug i maven”.
Vores solister var også bare så dejlige, der var både blid og RÅ sang…. Jubii! Hvor har vi bare nogle skønne medlemmer.
Efter gudstjenesten var der kaffe og æbleskiver i forsamlingshuset. Det var rigtig hyggeligt. Vi sang yderligere et par gospelsange og publikum deltog.  Vi tror  nød at være med, og ikke bare være tilskuere!  Vi sluttede naturligvis af med “Happy day”, det er jo nok den sang de fleste forbinder med gospel.
Mogens Keinicke har ordet i sin magt, og hans ord til vores kor varmede rigtig meget.
Jeg glæder mig til vi mødes til en ny sæson den 30. januar 2013, som jo er vores jubilæumsår 🙂

Efterårssæsonen 2012

Der har været travlhed for Faaborg Gospel her i starten af sæsonen.

I slutningen af september deltog koret i en stor fælles koncert i kirken Faaborg, hvor byens seks øvrige kor også deltog. Her gav hvert kor en lille smagsprøve på, hvad de hver især arbejder med igennem året, inden det hele blev sluttet af med et fællesnummer, der var komponeret til lejligheden.
Der har dog også været tid til at lægge vejen forbi et bryllup, ligesom koret har deltaget ved en gospelgathering i Vissenbjerg. Her var fire kor samlet til en hyggelig aften med sang og samvær.
Forberedelserne til årets julekoncert i Krarup Kirke går så småt i gang nu, men ved Spil-Dansk dagen vil koret også være at finde med en lille optræden på Faaborgegnens efterskole.

9. oktober 2012
Faaborg Gospel havde en rigtig dejlig aften sammen med Stenstrup Gospel, Ringe Kirkes Gospelkor og Hillside Gospel Singers. Vi mødtes i Vissenbjerg kirke, hvor vi de fire kor sang 3-4 sange. Vi sluttede af med en lille fællesnummer, som Anette Lynghøj arrangerede. Tusind tak for en rigtig “opturs-aften”, og tak til Hillside Gospel Singers, som serverede et kæmpe-kagebord med alt hvad hjertet kan begære. Vi ses i Ringe til næste år, og vi glæder os allerede ♥ ♥ ♥

Fælleskoncert med 6 andre Faaborg-kor
Fælleskoncerten gik rigtig, rigtig godt. Og jeg har kun hørt rosende ord fra publikum. Det er dejligt når noget lykkes, når vi nu har knoklet sådan alle sammen.
Og hvor var det dog bare flot at ophavsmændene til “Sensommervisen” Kirsten og Finn Jørgensen var til stede og at de var glade for Oles arrangement. Tak endnu engang Ole 
Tak alle sammen for et positivt ”møde”. Vi er selvfølgelig ”på” igen, men jeg tilslutter mig helt at der skal gå minimum tre år før vi gentager seancen/succesen.

Spil Dansk den 25. oktober 2012

Faaborg Gospel deltog i et dejligt hyggeligt “Spil-Dansk” arrangement på Faaborgegnens Efterskole. Tak for en dejlig oplevelse sammen med efterskolens kor, Horne symfoniorkester, Horne Blandede Kor, Jette Gundestruo og Mette Stig Nielsen.

Kulturdagene i Korinth

Ved kulturdagene i Korinth var Faaborg Gospel atter på banen. Denne gang ved en fælles koncert med det sjællandske kor Grace. Det blev en festlig koncert, hvor korene hver især gav smagsprøver på deres kunnen med sange fra eget repertoire. Korene havde også øvet på et par fællesnumre, der på behørig vis afsluttede denne dejlige eftermiddag.

En dejlig dag på Holstenshuus

Det var dejligt at opleve glade mennesker i solskin til vores koncert til familiedagen på Holstenshuus. Her er lidt respons:

Hej Inge
Det var en fornøjelse og tak fordi i var med til at skabe en dejlig dag for så mange mennesker.
Glæder os til et samarbejde en anden gang

Best regards

Direktør Per Tørslev Jensen
Target People A/S
Svendborgvej 45
5600 Faaborg

Vejret var skønt og der var rigtig mange glade mennesker. Vi nød at

Holstenshuus
Vi havde en fantastisk koncert til Familiedagen på Holstenshuus søndag den 20. maj 2012. Solen skinnede det meste af tiden, og humøret var højt 🙂

Ros fra organisten i Horne kirke

Se billeder fra koncerten under “Galleri”

Kære alle
Tak for fantastisk koncert 25.04.2012 med FAABORG GOSPEL.

Forbløffende, forbilledlig jazzswingende rytme, publikumsaktiverende og smittende musik- og gospelglæde.
Fremført selvsikkert, passende krydret med forsonende Sy`fynsk selv- og genreironi.
De bedste hilsner
Eskild Nielsen

Optakt til koncerten i Horne kirke den 25. april 2012

En forårsdag i april fandt korets øvelørdag sted. Koncerten den 25. april i Horne kirke lurede lige rundt om hjørnet, så dagen blev brugt på at finpudse de skønne sange, der stod på programmet til denne dag.
Det blev en dag, hvor støtten kom på hårdt arbejde. Der blev sunget til den store guldmedalje, men som de sociale mennesker vi også er, blev der selvfølgelig også fundet tid til snak og gode grin. Dette gjorde sig også gældende, da vi satte os til rette ved et overdådigt frokostbord. Hver især havde vi medbragt en lille ret, som blev en del af en fælles buffet. Her blev maverne vist mætte før øjnene.
Dagen blev rigtig god og hyggelig, og vi gik alle derfra med store smil på læberne og store forventninger til den forestående koncert.